top of page

Mere mødested ved Klokkedammen

Sammen med en gruppe frivillige i Stavtrup og Fællesrådet har Aarhus Kommune startet et "deltagerbudget" d. 19/1 2024, med et samlet budget på 500.000 kr. Alle borgere i Stavtrup har mulighed for at komme med forslag indtil d. 19/2, til aktiviteter og andet der kan gøre Klokkedammen til et endnu mere attraktivt mødested i Stavtrup. Kommunen har i starten af januar udsendt invitation til deltagelse til alle i Stavtrup via eboks.

 

Projektet er beskrevet her: https://www.sammenomaarhus.dk/budgets/25

 

Projektet har 3 faser:

1.      19. januar – 19. februar: Indsamling af forslag.

2.      I februar – marts: Validering af forslag i forhold til realiserbarhed, tilladelser og pris

3.      I april: Afstemning for borgere i Stavtrup af de indkomne og godkendte forslag.

 

SÅ HUSK:

I april kan borgere, der bor i Stavtrup og omegn altså stemme om, hvilke af de indkomne forslag, der skal realiseres. Du vil modtage en ny invitation via Digital Post, når der åbnes op for, at du kan stemme på de indkomne forslag.


Herunder følger udvalgte billeder fra d. 19/1 hvor borgere og skoleelever kom forbi Klokkedammen og bidrog med ideer til aktivering af området.












 

Forberedende møde d. 16/1

Dette indlæg vil løbende blive opdateret og dermed give seneste status på arbejdet med at etablere mere mødested v. Klokkedammen.


D. 16/1 afholdt vi møde med Aarhus Vand, Grønne Områder (MTM) og Innovation og Medborgerskab. Vi er total klar til at tage imod 6 skoleklasser m.fl., fredag d. 19/1 mellem kl. 11:00 og 16:30.

___________________________________________

Herunder indhold fra før 16/1 2024:


Aarhus Kommune understøtter medborgerskab og frivilligt arbejde og initiativer i oplandsområderne.


Sammen med en gruppe frivillige i Stavtrup og Fællesrådet opstarter Aarhus Kommune et "deltagerbudget" d. 19/1 2024, med et samlet budget på 500.000 kr. Målet er at give alle borgere i Stavtrup mulighed for at komme med forslag til aktiviteter og andet der kan gøre Klokkedammen til et endnu mere attraktivt mødested i Stavtrup.


Projektet er beskrevet her: https://www.sammenomaarhus.dk/budgets/25

Kommunen har udsendt invitation til deltagelse via eboks:


Sæt allerede nu et kryds i kalenderen til d. 19/1 2024, fra 11:00 - 16:30. Her vil medarbejdere fra Innovation og medborgerskab, Aarhus Kommune, samt frivillige fra Stavtrup (bl.a. medlemmer fra Fællesrådets bestyrelse) være at møde ved Klokkedammen til diskussion af muligheder og modtagelse af forslag.


Mere om baggrunden

I forlængelse af LEGO-dagene på Højvangskolen i maj 2022 (Stavtrup bygger LEGO - Den grønne korridor fra Klokkeskoven til Brabrandsøen) har en gruppe frivillige arbejdet på at realisere nogle af de mange gode ideer til udeaktiviteter, som børnene fremkom med.


Det blev til en vision for Stavtrups Grønne og RE-kreative Korridor (Korridoren | Stavtrup), som også er en del af den samlede 2033 vision for Stavtrup (Udvikling af Stavtrup og Planstrategi-23) der er blevet diskuteret på flere borgermøder i 2022 og 2023.


Lidt mere om projektet

Den formelle kontakt til Aarhus Kommune sker via Stavtrup Fællesråd. Der er dog en mange forskellige frivillige i byen der har været aktive i processen frem til nu.

Den ny-etablerede gruppe "Natur og Bæredygtighed" har engageret sig, og vil bidrage ind i det videre arbejde med udvikling af området, bl.a. ift. at sikre optimal stiføring omkring Klokkedammen.


Spørgsmål til projektet kan allerede nu stilles til faellesraad@stavtrup.dk eller til Mikkel på 2033 2947.









979 visninger0 kommentarer

Comentários


Os comentários foram desativados.
bottom of page