top of page

STAVTRUP FÆLLESRÅD

​Stavtrup Fællesråd er en paraplyorganisation for byens foreninger, institutioner, erhvervsliv og borgere. Vores udgangspunkt er, at et stærkt lokalsamfund skabes i samarbejde. Derfor arbejder bestyrelsen ikke kun for medlemmernes interesser, men har altid hele Stavtrup for øje.

Formålet med Stavtrup Fællesråd er at styrke engagementet i lokalområdet, skabe sammenhæng på tværs og bidrage til, at Stavtrup fortsat udvikler sig som et trygt, aktivt og attraktivt sted at leve. Vi arbejder for gode rammer for hverdagslivet, for natur og miljø, for trafikale og byudviklingsmæssige løsninger – og for at lokale idéer kan blive til konkrete handlinger.

En central del af vores arbejde er at facilitere frivillighed og samarbejde på tværs af foreninger, grupper og initiativer. Vi understøtter dialog, netværk og fælles projekter, hvor borgere kan mødes, dele ressourcer og løfte opgaver sammen.

​Bestyrelsen fungerer som talerør over for Aarhus Kommune og andre myndigheder og har ofte en koordinerende og faciliterende rolle i lokale spørgsmål. Vi bidrager med viden fra området, samler synspunkter og arbejder for løsninger, der gavner hele Stavtrup.

bottom of page