top of page

Wammen om støjgener - Det gør et kæmpe indtryk på mig

Beboerne i Stavtrup og Viby har gennem mange år været plaget af tiltagende støjgener fra Motorvej Syd. I lørdags Fik beboerne fra begge sider af motorvejen besøg af Finansministeren, Nicolai Wammen, der fandt tid midt i valgkampen til at komme og mærke støjen på egen krop.


Ministeren hørte beretninger fra beboere, og blev orienteret om problemstillingen af Viby og Stavtrup Fællesrådene, samt repræsentanter fra de lokale arbejdsgrupper RoiStavtrup(Stavtrup) og Støjjuntaen (Viby) der deltog i mødet.


Stavtrup Fællesråd og RoiStavtrup præsenterede ministeren for en rapport udarbejdet i 2021 der viser, at støjen fra Motorvej Syd indenfor de næste 20 år vil blive så voldsom, at cirka halvdelen af Stavtrup vil ligge på et sundhedsskadeligt støjniveau. Vi oplevede stor forståelse, lydhørhed og villighed til at indgå i dialog om konkrete løsninger hos ministeren.


Det var tydeligt, at motorvejens konstante hvæsen under mødet gjorde stort indtryk på Nikolai Wammen, hvilket han gav udtryk for, både overfor de tilstedeværende borgere og TV2 Østjylland, som dækkede mødet.


Vi glæder os over, at ministeren anerkendte det store problem med støjen og håber på lydhørheden vil blive omsat til handling, til trods for at han ikke kunne love noget konkret.


Læs artikel og se TV-indslag fra TV2 østjylland: Wammen om støjgener: - Det gør et kæmpe indtryk på mig | TV2 ØSTJYLLAND




431 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page