Stavtrup Kultur- og Idrætscenter – Klar til gode nyheder!
- Per Bo Andersen, Søren Kristiansen og Mikkel Dickenson
- for 1 dag siden
- 3 min læsning
Denne artikel er levet til Riposten - Marts udgaven
Selvom der stadig er et godt stykke tid til at vi kan åbne dørene til Stavtrup Kultur- og Idrætscenter, så er vi begyndt at tage forskud på glæderne.
Er du også optimist, og har styr på kommunikation, evt. simpel hjemmesideudvikling, så har vi brug for din hjælp! Mere herom nederst.
Men først lige en kort status på hvad der er sket siden sidste udgivelse af Riposten i november.
Udbudsproces (næsten) i gang – markering af milepæl
I 4. kvartal kom de bevillinger fra Salling Fondene, Aarhus Kommune og AAA United, der gjorde at vi kunne skyde udbudsprocessen i gang. I januar udsendte fonden en pressemeddelelse, der blev samlet op i flere lokale medier. Pressemeddelelsen kan læses her: https://www.stavtrup.dk/post/pressemeddelelse-stavtrup-kultur-og-idraetscenter-januar-2026
Arkitekter og bygherrerådgivere arbejder (pr. 16/2 2026) stadig på at indarbejde de sidste ændringer i projektet, bl.a. afledt af involvering af kommende brugere igennem de seneste måneder. Det officielle udbud ventes at starte senere i februar, eller tidligt marts.

15/1 holdt vi derfor også en lille markering af den vigtige milepæl. Forventningens glæde var stor, og vi arbejder nu videre med krum hals. Tak til alle fremmødte, og til X3 Padel for at lægge lokaler til.
Besøg hos Solbjerg Idrætscenter
Under markeringen d. 15/1 aftalte vi at vi skulle kigge nærmere på hvordan andre halprojekter gør sig klar til åbning. Derfor besøgte Kirsten Aagaard, Bente Fomsgaard og Mikkel Dickenson Solbjerg Idrætscenter en råkold aften d. 2/2.
Anni Frandsen og Stence Ravn tog imod i en (heldigvis) dejlig varm skurvogn. Byggeriet i Solbjerg er nu ”lukket”, dvs. at bygningen er tæt og der er sat varme på. Nu mangler de indvendige leverancer, inden centreret åbner senere i år.
I Solbjerg fokuserer de (også) på en god og tæt dialog med afdelingerne i idrætsforeningerne, for at kunne opstarte nye hold selvom den nødvendige kapacitet først kommer senere. Dette for at undgå tomme baner, i perioden lige efter dørene er slået op. Også i Stavtrup kan det tage lidt tid før vi vænner os til at have plads til flere hold, både indenfor eksisterende idrætter, men også nye som pt. ikke har haft mulighed for at opstarte pga. manglende kapacitet.

Herover: Stence Ravn og Anni Frandsen fra Solbjerg Idrætscenter bød velkommen i en dejlig opvarmet skurvogn på byggepladsen.

Herover: Billede fra 22/8 2025 da første spadestik blev taget i Solbjerg. Vi glæder os til det bliver vores tur!
Solbjerg Idrætscenter er ikke heldige at få så meget plads til ikke-idræts-aktiviteter som vi får i Stavtrup. Derfor tager også en tur til Harlev for at lære mere om ”kulturdelen”.
Vi tænker dog vi kan lade os inspirere af Solbjerg Idrætscenters fine hjemmeside: http://solbjergidraetscenter.dk/ og Facebook.
Vi skal også være klar når dørene åbnes
Realiseringen af ”Stedet der samler” (Stavtrup Kultur- og Idrætscenter) bæres af mange gode, frivillige, kræfter i Stavtrup. Senest har Søren Alsen og Niels Jørgen Lomholdt budt deres hjælp til i økonomi-gruppen, hvor vi skal være klar til at håndtere de mange millioner kroner der skal disponeres de kommende år.
Under markeringen d. 15/1 diskuterede vi nogle af de mange drømme og forhåbninger der knytter sig til vores længe ventede, forvoksede, ”forsamlingshus”. Vi rækker derfor ud til alle jer der kunne tænke sig at give en hånd med at sikre, at når dørene engang åbnes til vores nye samlingssted, så er vi klar. Klar med nye aktiviteter, al det nødvendige inventar, og måske med et par nye foreninger som faste brugere af hallen fra dag 1… eller…?
Hvis du har lyst til hjælpe i denne del, er du velkommen til at række ud til Kirsten Aagaard (kirstenaag@gmail.com) eller Bente Fomsgaard (bfomsgaard@gmail.com).
Hjælp til kommunikation – Klar til gode nyheder - Er det dig?
Efter nogle år med tunge og langsomme (men vigtige) indsatser ift. lokalplansproces og etablering af finansiering, kommer der nu mere gang i håndgribelige og brugernære initiativer. For at holde borgere i Stavtrup orienteret, og mobilisere, kunne vi godt bruge hjælp til kommunikation. Hvis det kunne være dig, så kontakt gerne Søren Kristiansen på (sor@sorthco.dk).
Ud over Riposten kommunikerer vi via:
· Samt emails til diverse grupper af lokale



Kommentarer