Byrådet tildeler yderligere 12mDKK til Stavtrup Kultur- og Idrætscenter
- Per Bo Andersen, Søren Kristiansen og Mikkel Dickenson
- for 13 minutter siden
- 1 min læsning
3/12 2025 godkendte byrådet indstillingen til fordeling af midler fra anlægspuljen, og her blev tildelt yderligere 12 mDKK til Stavtrup Kultur- og Idrætscenter.
Fra Stavtrup skal der lyder et kæmpe tak til forvaltning og politikere for at gøre det muligt at komme videre med realiseringen af Stedet der Samler. Takken er fra os, de mange frivillige der har arbejdet på dette projekt igennem 10 år, men også på vegne af nuværende og kommende generationer af borgere. Det bliver nu muligt at realisere et samlingssted i byen hvor idræt, foreningsaktiviteter generelt, og ikke organiserede fællesskabsaktiviteter kan finde sted under ét tag. (Dvs., visuelt bliver der flere, mindre, tage, men det er en anden sag :-))
I projektet er vi nu i gang med at sikre den sidste lånefinansiering, og derudover vil vi genaktivere den lokale indsamling, så vi når i mål med den sidste af de 5 mDKK vi har lovet at komme med som lokalsamfund.
Stor tak til Rabih for samarbejdet. Vi glæder os også til at mødes igen med Jesper Kjeldsen, den kommende rådmand for Kultur og Borgerservice og sikre et givende fremtidigt samarbejde.
Dagsorden og beslutningsreferat fra mødet kan findes her: Beslutninger fra byrådsmødet. Punktet konkluderes 2:09:30 inde i videoen fra mødet her: Aarhus Kommune - Møde i Byrådet d. 3. december 2025 kl. 16:00 - Del 2



Kommentarer