Når Stavtrup Kultur- og Idrætscenter åbner dørene, vil der være gået mere end 10 år, fra de første frivillige i byen opstartede arbejdet i 2014.
Flere hundrede borgere har siden arbejdet for projektet på den ene eller anden måde. Nogen har samlet penge ind, nogen har doneret penge, nogen har haft dialog med kommunen, nogen har snakket med arkitekter. Indsatserne er mange, og hal-udvalget vil gerne sikre at indsatsen bliver husket når projektet står klart.
Derfor har vi skabt denne side: https://www.stavtrup.dk/kulturogidraetscenter/frivillig-indsats hvor vi løbende tilføjer navne på alle dem der har bidraget igennem tiden.
F.eks. har vi noteret os navnene på Birgitte Vange, Mette Kroyer Pedersen, Dorte Eifer, Dorte Føns, Lene Degn, Carsten Sørensen, som (bl.a.?) arrangerede Stavtrupløbet i 2016, og var med til at rejse 25.100 kr. til hallen. Stærkt!
Hvem har vi glemt? Send os gerne en email!
Vi får brug for hjælp til at huske alle. Andre der var med til at arrangere Stavtrupløbet, MEN også jer der har været med til at drive nogle af de mange aktiviteter der direkte eller indirekte, har været med til at føre hal-projektet fremad.
Vi lægger ikke navne op på siden, uden at folk har givet lov, så derfor beder vi dig om at skrive til kommunikation@stavtrup.dk hvis vi endnu ikke har fået tilføjet dig til listen her.
VI VIL GERNE HAVE ALLE MED!
Angiv emne til; "Frivillig indsats multihal", og som tekst skriv med stikord hvilken indsats du (og evt. andre i din husstand / som du kender) har bidraget med. Husk fulde navn(e).
(Husstande der har doneret vil blive kontaktet, og alle navne (på mennesker :-) i husstanden) vil blive tilføjet.)
Hvorfor allerede nu?
Selvom der går mindst et år til projektet er færdigt, så rækker vi ud allerede nu, er tre grunde:
At sige tak for hjælpen. (Ingen grund til at udsætte taknemmelighed)
For at skabe opmærksomhed om behovet for hjælp til at nå den sidste vej i mål
For at (be)vise overfor interessenter, f.eks. fonde, kommune og donatorer, at der er mange mennesker i byen der har arbejdet for at realisere projektet, og vi også håber på hjælp derfra, til at nå det sidste stykke i mål
En flad plade eller et sprudlende kunstværk?
En fjerde grund til at vi rækker ud allerede nu er også, at vi gerne vil have ideer til hvordan den fælles indsats skal markeres i, eller på, den kommende hal. Måske et kunstværk af en lokal kunstner under titlen "Sammen når (nåede) vi længere" ? Send gerne ideer til kommunikation@stavtrup.dk
(Denne hyldest til "den frivillige indsats" kommer ved siden af de allerede planlagte markeringer af Private donatorer (https://www.stavtrup.dk/kulturogidraetscenter/taktilprivate), og Erhvervssponsorater (https://www.stavtrup.dk/kulturogidraetscenter/erhvervsdonationer) mm.
Herunder: Her overdrages det indsamlede beløb til Erik Krabbe, som var formand for Halgruppen i 2016. Erik er desværre gået bort, men han vil ikke blive glemt, og det samme gælder hans indsats for multihallen.
댓글