Marselistunnellen er vedtaget – støjvold på vej til Stavtrup
- Karen Yde
- for 14 minutter siden
- 1 min læsning
Husk I kan kan løbende holde jer opdateret om den seneste udvikling i projektet på: https://www.stavtrup.dk/stoejvold.
Folketinget har netop godkendt det store milliardprojekt Marselistunnellen, som skal lede den tunge trafik under jorden fra Aarhus Havn til motorvejen. For mange i Aarhus er det en stor dag – men også for os i Stavtrup er der grund til at glæde sig.
Projektet betyder nemlig, at overskudsjorden fra tunnelbyggeriet bliver brugt til at anlægge en støjvold langs Aarhus Syd Motorvejen. Det er en løsning, som både reducerer støj og CO₂, fordi jorden kun skal transporteres en kort afstand. For os i Stavtrup, der i årevis har været plaget af trafikstøj fra motorvejen, vil det betyde en længe ventet forbedring.
Ifølge Vejdirektoratet begynder anlægsarbejdet i 2028, og tunnellen forventes at stå færdig i 2035. Inden da skal der gennemføres en række miljøundersøgelser og detaljeret planlægning.
RO i Stavtrup følger naturligvis projektets udvikling tæt og vil løbende opdatere, når der kommer nyt om tidsplan, miljøvurdering og det konkrete arbejde ved motorvejen.
Presseomtale:
Comentarios