top of page

Vand- og Naturpark Aarhus Ådal

Stavtrup Fællesråd har været i dialog med Aarhus Kommune vedrørende Vand- og Naturpark Aarhus Ådal.


Vand- og naturparkerne blev udpeget som en del af Kommuneplan 2025. Udpegningerne indgik i kommuneplanforslaget, som var i offentlig høring, og blev efterfølgende vedtaget uden ændringer i afgrænsningerne. Afgrænsningerne er fastlagt på hovedstrukturniveau.


Fællesrådet har anmodet kommunen om en status på udpegningen, herunder om der er truffet beslutning om placering og afgrænsning samt hvilken proces og tidsplan der knytter sig til projektet.


Kommunen oplyser, at der endnu ikke er igangsat en egentlig detailplanlægning for Aarhus Ådal Vand- og Naturpark. Omlægning af jord til vand- og naturformål er fortsat baseret på frivillige aftaler, og der arbejdes i første omgang videre med de parker, hvor aktører og grundejere ønsker at bidrage til realisering.


Fællesrådet vil blive koblet på arbejdet, når planlægningen for Aarhus Ådal på et tidspunkt igangsættes. Det forventes, at Vand- og Naturparken indgår som en del af det videre arbejde med byskitsen for Stavtrup i løbet af 2026.


Fællesrådet følger udviklingen og vil orientere nærmere, når der foreligger nyt om projektet.




For mere information om projektet:



Kommuneplan 2025 - Vand- og Naturparker: https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/30#/136512


Fra Friluftsrådets hjemmeside:


Information fra den overordnede præsentation af konceptet i 2024:


Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.
bottom of page