top of page

Kontakt til alle foreninger og institution i Stavtrup

I dag har bestyrelsen i Stavtrup Fællesråd skrevet ud til alle foreninger og institutioner i Stavtrup. Dvs. alle de som vi havde emails på. Nedenstående budskab er delt, og hvis vi ikke har skrevet til din forening, så kontakt os meget gerne på faellesraad@stavtrup.dk


"Kære foreninger og institutioner i Stavtrup


Åbent for medlemmer

Det er med stor glæde at bestyrelsen nu er klar til at tage imod anmodninger om indmeldinger i Stavtrup Fællesråd.

Det gøres ved at udfylde formularen på denne side: https://www.stavtrup.org/blivmedlem

Vi håber på stor opbakning og et stærkt mandat fra byens foreninger og institutioner.


Skiftet fra lokalråd til fællesråd i forbindelse med afstemningen i maj har krævet at vi har gjort os ekstra umage for at sikre en god overgang. Det kan man læse mere om her: https://www.stavtrup.org/post/klar-til-medlemmer-af-stavtrup-f%C3%A6llesr%C3%A5d


Andre initiativer

Samtidig med at vi har fået styr på formalia, har bestyrelsen også været involveret i to initiativer, som vi håber I har lyst til at være en del af, og støtte op om:


Frivillighedsaften: To aftener om måneden inviterer vi frivillige i foreninger og initiativer til at arbejde og/eller holde møde på Højvangsskolen. På den måde kan vi lære hinanden at kende på tværs af det meget frivillige arbejde der bliver gjort. Læs mere her: https://www.stavtrup.org/post/forenings-og-frivillighedsaftener-p%C3%A5-h%C3%B8jvangskolen


Stavtrup Kommunikation: Fællesrådet, Stavtrup IF, og Netværket vil gøre det lettere for foreninger og frivillige at kommunikere til borgerne i Stavtrup. Stavtrup Kommunikation er en gruppe der arbejder med dette mål for øje. Læs mere her: https://www.stavtrup.org/post/stavtrup-kommunikation-skal-lave-nyt-digitalt-samlingssted-for-byen.

I oktober faciliterede gruppen udgivelse af et nyt nyhedsbrev. Læs og/eller skriv dig op til nyhedsbrevet her: https://us4.campaign-archive.com/?u=5c6ee77dc0ad3059473c662ca&id=db1fbfb44b


Vi glæder os til at arbejde med og for jer,

Venligst bestyrelsen i Stavtrup Fællesråd,

Flemming, Lena, Berit, Finn, Kirsten, Karen og Mikkel"




90 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page