top of page
Forfatters billedeKaren Yde

Stort ønske for Viby og Stavtrup går i opfyldelse – Hastighedsnedsættelse på motorvej syd

Opdateret: 5. nov.

Nu sænkes hastigheden på Aarhus Syd Motorvejen endelig mellem afkørsel 2 Hasselager Ø og afkørsel 3 Viby, efter flere års vedholdende ønske til både kommune og stat fra både Stavtrup og Viby Fællesråd.


Hastighedsnedsættelsen har længe været et stort ønske fra borgerne i lokalområderne, som i årevis har oplevet de gener høj fart og støj på motorvejen skaber. Med de nye hastighedsgrænser imødekommes dette ønske, og vi ser frem til de positive effekter lavere fart vil have på både støjforurening og sikkerhed på motorvejen.


En afgørende faktor for at fartnedsættelsen nu er en aktualitet er rådmand Nicolaj Bangs (K) indsats og handlekraft, som har været helt afgørende for at opnå resultatet. Rådmanden udtaler selv følgende om sagen; “Borgermødet i Stavtrup gjorde stort indtryk på mig, og understregede hvor meget borgerne i Stavtrup og Viby er plaget af støjen fra motorvejen. Derfor tog jeg emnet op på et møde med Thomas Danielsen i april og sendte senere en officiel henvendelse, som vi nu har fået positiv respons på. Jeg vil også rette en stor tak til både Socialdemokratiet og Venstre for at bakke op om ønskerne fra lokalsamfundet”


Som rådmanden fremhæver, har det krævet en indsats på tværs af flere partier at opnå de ønskede resultater. RO i Stavtrup ønsker derfor at rette en stor tak til Jesper Kjeldsen (S) og Gert Bjergaard (V), hvis indsats gennem deres respektive partier har været med til at sikre justeringen af hastighedsgrænserne til gavn for hele lokalområdet.

Hos RO i Stavtrup glæder vi os over, at dette tværpolitiske samarbejde nu udmønter sig i konkrete forbedringer for vores område, og vi ser frem til at se de nye skilte på motorvejen.


Læs også:


På billedet ses fra venstre mod højre: rådmand Nicolaj Bang (K), Jesper Kjeldsen (S) og Gert Bjergaard (V).

475 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Opmerkingen


Opmerkingen zijn uitgezet.
bottom of page