top of page
Else Bay Mortensen

60 + årige har gode tilbud i Stavtrup

Motion og Bevægelse for Seniorer er en afdeling i Stavtrup idrætsforening. Men da vi via oplysningsforbundet FO får kommunale tilskud til ældreidræt, er det en betingelse for medlemskab, at man er fyldt 60 år. Når det er opfyldt, kan du for det årlige kontingent deltage i op til 9 timer om ugen, og vælge mellem gymnastik, skovfitness, yoga, dans og sang og mental fitness. Nyeste tilbud er et skriveværksted med Livshistorie – bestemt også hjernetræning!


I skoven ved Lokalcenter Søholm har vi nu tre ugentlige hold med skovfitness – i alt 53 deltagere, hvor af nogle træner to gange ugentlig. I skoven er der heldigvis ingen pladsbegrænsning, men det er faktisk også de eneste hold, hvor der altid er plads til nye medlemmer. Vi får trænet hele kroppen, og knokler så vi pruster og stønner, og får også mange gode grin! Oveni motion for kroppen får vi de skønneste oplevelser ved at følge naturens gang – året rundt og i al slags vejr. Der er aldrig aflysninger!

(Foto: solopgangsmorgen på opvarmningspladsen ved fiskerhuset)


Nu er det jo ikke alt, der kan foregå i naturen, og hvor vi mangler lokaler til alt det andet. Både de hold, vi har i gang, som lider under pladsmangel, og alle de gode ideer vi indimellem får, men må droppe igen – for hvor skal vi være?? Det kan ikke gå hurtigt nok med at få den multihal op at stå. Vi drømmer om fleksible løsninger til forskellige holdstørrelser. Og vi længes efter gode forhold til det sociale samvær før og efter træning – ude og inde – tæt på skoven. Nogle af vores ældste medlemmer er bange for, at de ikke når at få glæde af de nye rammer – men lad os nu være optimistiske😊


Send en mail til undertegnede, hvis du har lyst til at prøve nogle af vores tilbud. Vi skriver op på venteliste, hvis der ikke er plads nu.


Else Bay Mortensen

Formand


315 visninger0 kommentarer

Comentários


Os comentários foram desativados.
bottom of page