top of page

Stavtrup og Viby stemmer ind: mange høringssvar mod støjforurening fra Motorvej Syd

Opdateret: 6. maj

Det er inspirerende at se, hvordan Stavtrup aktivt deler sine bekymringer og oplevelser af støjforureningen fra Motorvej Syd og dens sundhedsskadelige konsekvenser. Hele 39% af de indsendte høringssvar til kommunens støjhandlingsplan fokuserer på denne problematik, hvilket tydeligt viser lokalsamfundets engagement og alvorlige bekymring.


RO i Stavtrup's høringssvar til støjhandlingsplanen fremhæver flere væsentlige punkter. Det understreges, at der er behov for øget borgerinddragelse for at styrke tilliden til vejmyndigheden og sikre, at borgernes stemmer bliver hørt.


Desuden påpeges det, at støjniveauet i området har nået et uacceptabelt niveau, hvilket negativt påvirker både sundhed og trivsel. RO i Stavtrup efterspørger hastige og effektive kommunale tiltag for at adressere den nuværende og fremtidige støjbelastning, herunder infrastrukturelle ændringer og kommunal ansvarlighed for at sikre finansiering og samarbejde med statslige instanser.


For en dybere forståelse af de lokale initiativer og foreslåede løsninger, opfordrer vi dig til at tage et kig på det fulde høringssvar fra RO i Stavtrup, som er vedhæftet dette indlæg. Sammen kan vi arbejde mod en fremtid, hvor vores rekreative rum trives fri for sundhedsskadelig støj!


På vegne af RO i Stavtrup,

Karen Yde



Støjhandlingsplan høringssvar ROiSTAVTRUP
.pdf
Download PDF • 2.10MB



Borgerinddragelse og lokale bekymringer

Støjhandlingsplanen understreger behovet for øget borgerinddragelse, et element der kan styrke tilliden til vejmyndigheden og sikre, at borgerne føler sig hørte.

Den 7. marts 2024 samledes borgere, byrådsmedlemmer og repræsentanter fra grundejerforeninger og fællesråd i Stavtrup og Viby til et dialogmøde, hvor de eskalerende støjgener fra Motorvej Syd blev drøftet.

Formålet med mødet var at styrke borgerinddragelsen og fremme en åben og konstruktiv dialog mellem deltagerne samt at skabe fælles forståelse og udvikle en dybere indsigt i støjens indvirkning på borgernes liv.

 

Borgere udtrykte alvorlige bekymringer omkring støjniveauer, som direkte og negativt påvirker deres hverdag, sundhed og trivsel. Der blev givet mange eksempler på hvordan støjen, som har eskaleret over årene til et uacceptabelt niveau, forringer markant livskvaliteten både indendørs og udendørs.

Vi indleder høringssvaret med en kort opsummering af centrale punkter fra dialogmødet og henviser til Bilag A der giver indblik i borgernes udtalelser om støjens indvirkning på deres hverdag og de bekymringer, det medfører.

 

Efterspørgsel på kommunal handling

Borgere I Viby og Stavtrup ser det som en kommunal opgave og ansvar at afhjælpe støjproblemerne, specielt eftersom, det er ændringer i den kommunale vejnet og afledte effekt af disse ændringer, der har medført markant stigning i trafikstøj. De efterlyser hastige og effektive tiltag fra kommunens side, som kan håndtere den nuværende og fremtidige støjbelastning.

Blandt de infrastrukturelle ændringer, der blev nævnt, er kommunens flytning af færgetrafikken til Sydhavnen, hvilket medfører, at færgetrafikken nu benytter Motorvej Syd. Desuden forventes opførelsen af Gibber Ringvej at øge trafikmængden fra sydbyen på strækningen mellem Viby og Stavtrup.

Der forventes, at Aarhus Byråd tager et aktivt og ansvarligt lederskab i at finde en løsning på problemet med stigende støjforurening fra Motorvej Syd. Det blev tydeliggjort, at borgerne ønsker, at byrådet ikke alene skal prioritere kommunens behov internt, men også være opsøgende over for statslige muligheder såsom Statens støjpulje. Det blev specifikt nævnt, at Aarhus Kommune bør følge eksemplet fra Silkeborg Kommune, der har haft succes med at sikre finansiering og samarbejde med Vejdirektoratet til gavn for borgerne I Silkeborg.

 

Forringet livskvalitet og tab af naturoplevelser

Borgerne oplever en markant forringelse af deres livskvalitet og et betydeligt tab af naturoplevelser på grund af den eskalerende støj fra motorvejen. Støjens konstante tilstedeværelse betyder, at mange ikke længere kan nyde simple glæder som at slappe af i deres haver, sove med åbne vinduer om natten, eller gå ture i de omkringliggende naturområder. Disse hverdagsaktiviteter, som tidligere bidrog til beboernes livskvalitet og velvære, er nu overskygget af den vedvarende larm, der trænger ind i både hjem og natur.

 

 

 

"Støjgenerne er blevet så voldsomme, at vi må bruge høreværn, hvis vi vil drikke eftermiddagskaffe i vores have."

 

 

“På trods af det er en lille rækkehushave vi har, kan vi være nødt til at råbe til hinanden for at have en samtale ved havebordet.”

 

 

Helbredsrisici og overvejelser om at flytte:

Borgerne udtrykte dyb bekymring for deres fysiske og mentale sundhed, idet de føler sig magtesløse over for den invasive støj. Flere beskrev, hvordan den konstante baggrundsstøj ikke alene er en irritation, men også en kilde til stress, som påvirker både søvnkvalitet og daglig ro.

 

Der var flere der fortalte, at de overvejer at flytte på grund af støjen fordi de er bekymrede for helbredsrisici såsom potentielle links til demens og generel stress. Borgerne frygter for fremtiden, da de forventer store stigninger i trafik og derfor støj, i forbindelse med fremtidige kommunale projekter.

 


Bekymring for fremtiden og appel til rettidig omhu:

Borgernes bekymringer for fremtiden og hvorvidt de kan blive boende forstærkes af forventninger om øget trafik fra fremtidige kommunale projekter. De efterspørger, at kommunen handler med rettidig omhu for at sikre borgernes livskvalitet og sundhed ikke forringes yderligere.

 

Kommunens planer om aflastning af Viby Torv og udvidelse af havnen forventes at medføre en markant trafikforøgelse på Motorvej Syd-strækningen mellem Viby og Stavtrup. Ifølge kommunens egne beregninger vil trafikken på denne strækning mere end fordobles alene ved opførelsen af tilkørselsramper ved motorvejbroen, uafhængigt af de yderligere trafikforøgelser, der måtte komme fra udvidelsen af havnen eller opførelsen af Marselis-tunnelen. Den øgede tunge trafik er planlagt til at blive ført via Marselis-tunnelen til denne motorvejsstrækning, hvilket rejser betydelige bekymringer blandt borgerne. Disse bekymringer forstærkes af, at en lignende trafikstrøm længere inde i byen bliver omdirigeret gennem den kommende Marselisborg-tunnel for netop at reducere støjbelastningen, trods lavere hastigheder end på Motorvej Syd, hvor støjniveauet forventes at stige markant.

 

Støjhandlingsplanen estimerer, at en fordobling af trafikmængden vil resultere i en stigning i støjbelastning på 3 dB, hvilket forstærker bekymringen for støjens indvirkning på livskvaliteten i områderne omkring Stavtrup og Viby. Borgerne undrer sig over, hvorfor der ikke tages lignende støjreducerende foranstaltninger her, som det planlægges inden for byens mere centrale dele.

 

 

Borgernes bekymringer er velbegrundede

Tusindvis af borgere i Viby og Stavtrup oplever dagligt støjforurening fra Motorvej Syd, hvilket blev tydeligt udtrykt under dialogmødet som en kilde til betydelige bekymringer og en forringelse af deltagernes livskvalitet.

Verdenssundhedsorganisationens (WHO) rapport fra 2018 identificerer støj som det næststørste miljøproblem i EU efter luftforurening. Desuden bekræfter Kræftens Bekæmpelse i 2021, på vegne af Miljøstyrelsen, at der er stærk evidens for sammenhæng mellem vejtrafikstøj og en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde, type 2 diabetes, og hjerte-kar-relaterede dødsfald.


Disse fund underbygger direkte de udtalelser borgerne er kommet med under dialogmødet om de alvorlige konsekvenser af vejstøjen og forklarer hvorfor borgerne forventer, at Aarhus Kommune prioriterer støjbeskyttelse og dermed deres sundhed. Det er derfor af afgørende betydning, at Aarhus Kommune tager disse bekymringer alvorligt tager et aktivt lederskab i at finde en løsning på problemet. Ved at adressere og reducere vejstøj sikrer kommunen ikke kun bedre livskvalitet men også mindsker de langsigtede sundhedsrisici for sine borgere.


Støjhandlingsplanen giver desværre det indtryk, at den primært er udarbejdet for at imødekomme statens krav, fremfor at reflektere en ægte anerkendelse af støj som et væsentligt folkesundhedsproblem, hvortil kommunen har et medansvar. Borgerne ønsker, at byrådet viser større ambition på deres helbreds vegne og forventer, at kommunen varetager deres interesser, således at en borger i Aarhus kan forvente et langt og sundt liv. Top of Form


Støjmåling viser alarmerende støjniveauer langs Motorvej Syd

I et koordineret samarbejde mellem Stavtrup Fællesråd, Viby Fællesråd og grundejerforeninger på begge sider af Motorvej Syd, er der udført støjmålinger på fem forskellige privatadresser over en periode på en måned.

 

De indsamlede støjmålinger afslører en vedvarende og signifikant støjbelastning for borgerne langs Motorvej Syd.

De grafiske støjkurver fra beboernes haver og terrasser viser tydeligt, at støjniveauerne ofte ligger langt over de anbefalede grænser for sundhedsrisici, særligt på tider af døgnet, hvor udendørsaktiviteter normalt finder sted.

 

Dette understreger den uundgåelige og konstante støjeksponering, som beboerne i disse områder må leve med hver dag.

 

Støjens snigende indtog

For mange beboere langs Motorvej Syd har vejstøjen gradvist forværret deres hverdag i takt med byens vækst. Hvor støjhandlingsplanen adresserer indendørs støjforbedringer i boliger, overses vigtigheden af at beskytte udendørs arealer som villaer, rækkehuse, og rekreative zoner, herunder Brabrandstien og Natura 2000 området. Disse områder, hvor borgere direkte oplever konsekvenserne af støjforurening i deres hverdags- og fritidsaktiviteter, ville drage stor nytte af støjreducerende tiltag.

 

Forskellige behov kræver skræddersyede løsninger

I modsætning til etageboliger, hvor indre gårde beskyttes af omkringliggende bygninger, kan man ikke isolere haver eller naturområder fra støj. Denne manglende beskyttelse gør parcelhusenes udendørs områder særligt udsatte for støjforurening.

Med byfortætning langs de større trafikveje er de nye etageboliger udstyret med facadeisolering, som sikrer, at både indendørs og udendørs opholdsarealer overholder grænseværdierne. Desværre gælder dette ikke for parcelhusområder.

Det er derfor kritisk, at Aarhus Kommune intensiverer indsatsen for støjreduktion i disse åbne og sårbare områder for at beskytte borgernes sundhed og livskvalitet.

 

Lokalplan 753

Lokalplan 753 fra 2008 indeholder specifikke krav til støjniveauer i området syd for Ormslevvej i Stavtrup. Ifølge planens bestemmelser skal det sikres, at "det konstante udendørs støjniveau på bebyggelsen og opholdsarealer, ikke overstiger 55 dB på døgnbasis fra trafikstøj" . Denne bestemmelse er central for beboernes forventninger om deres livskvalitet og deres ret til et støjfrit miljø.

I samme lokalplan vurderes det desuden, at "lokalplanområdet ikke er belastet af trafikstøj fra motorvejen, der ligger mindst 160 m fra lokalplanområdet og sænket 3-5 m under det omgivende terræn ud for lokalplanområdet"

 

Ud fra støjkortet fra 2007, der viser støjniveauer i området før vedtagelsen af Lokalplan 753, fremstår det som en udfordring at overholde kravet om, at det konstante udendørs støjniveau ikke må overstige 55 dB. Kortet indikerer, at visse dele af området allerede dengang lå i en kategori, hvor støjniveauerne var høje. Således kunne man antage, at uden betydelige støjreducerende tiltag ville det være vanskeligt at sikre overholdelse af lokalplanens støjgrænser.

Støjkortet fra 2022 viser en foruroligende udvikling i støjniveauerne i området syd for Ormslevvej i Stavtrup. Det indikerer, at flere zoner nu oplever støjniveauer i intervaller, der er markant højere. Denne stigning i støjniveauer over de sidste 15 år tyder på en tendens, hvor støjbelastningen intensiveres, hvilket har direkte konsekvenser for overholdelsen af lokalplanens bestemmelser.

 

Vi finder det nødvendigt at fremhæve en specifik begivenhed, der klart illustrerer de alvorlige konsekvenser af støj i Stavtrup. Aarhus Kommune så sig nødsaget til at annullere et planlagt byggeri af en daginstitution på Vestermarken 19-21 tilbage i 2016. Beslutningen blev truffet efter erkendelsen af, at støjniveauerne fra Aarhus Syd Motorvejen ville overstige Miljøstyrelsens tilladte grænseværdi på 58 dB for udendørsarealer, hvilket gjorde lokationen uegnet.


Det bemærkes, at Aarhus Kommunes 'Anlægskatalog Mobilitet frem mod 2050' indeholder et punkt om et nyt støjværn, som er en opfølgning på støjhandlingsplanen fra 2018.

 

I dette katalog, under punkt 21, er der skitseret en plan for et muligt støjvold langs Aarhus Syd Motorvejen, potentielt ved Vestergaardsvangen, der formodes at skulle tackle støjproblemerne i området. Dette projekt er dog endnu ikke ført ud i livet.

I betragtning af de høje støjniveauer dokumenteret over flere år, er det vores håb, at byrådet vil tage initiativ til at prioritere og iværksætte dette planlagte støjvold for at sikre de nødvendige forbedringer for de berørte borgere.


Ansvarlig og fremtidssikret planlægning

Planlægning med udgangspunkt i viden og forskning

Byrådet bør overveje at ajourføre de nuværende støjgrænser i støjhandlingsplanen, især for parcelområder og det åbne land, for at afspejle den nyeste forskning og internationale anbefalinger. Verdenssundhedsorganisationens (WHO) retningslinjer fra 2018 anbefaler, at støj fra vejtrafik bør holdes under 53 dB, en markant reduktion sammenlignet med de nuværende grænseværdier på 58 dB, som blev fastsat af Miljøministeriets vejledning fra 2007. Disse forældede grænseværdier, der anvendes i den aktuelle støjhandlingsplan, stemmer ikke overens med moderne standarder for støjreduktion og folkesundhed.

Aarhus Kommune har heldigvis muligheden for selv at tilpasse og stramme grænseværdierne via kommuneplanen, baseret på den nyeste viden, for at forbedre beskyttelsen af borgerneBottom of Form

Det er derfor nødvendigt, at Aarhus Kommune overvejer at opdatere støjgrænserne for at sikre en sundere og mere bæredygtig livsstil for alle borgere. Ved at implementere WHO's nyere anbefalinger, kan kommunen effektivt prioritere borgernes sundhed og trivsel højere i sine fremtidige strategier for støjhåndtering.

 

 

Sundhedsbaseret legitimation

Ifølge notatet 'Rammerne for kommunal finansiering af støjafskærmende foranstaltninger ved eksisterende vej' fra Teknik og Miljø afdelingen, er sygdomsforebyggende tiltag anerkendt som et sagligt kommunalt hensyn. Dette legitimerer, at kommunen kan finansiere sygdomsforebyggende foranstaltninger. Derfor har Aarhus Kommune mulighed for at finansiere støjskærmende tiltag ved eksisterende veje, baseret på sundhedsmæssige betragtninger, under hjemmel i kommunalfuldmagtens regler.

 

Planlægning baseret på aktuelle data

Det vækker bekymring, at støjkortlægningen er foretaget ud fra trafikdata fra 2021, en periode hvor samfundet stadig var påvirket af COVID-19-restriktionerne. I denne periode var trafikmængderne markant lavere end normalt, med et signifikant fald fra 2017 til 2019 som følge af pandemien. Trafikmængden i 2021 nåede kun op på niveauet fra 2019, hvilket var betydeligt reduceret sammenlignet med 2017.


Dette fører til en bekymring for, at beregningsgrundlaget for støjkortlægningen er væsentligt lavere end den reelle trafikmængde, som opleves i 2024 hvilket kan betyde, at den faktiske støjforurening er betydeligt højere end kommunens estimater.


Endvidere forstærker det bekymringen, at selv med en stagneret trafikmængde, er antallet af boliger, der er udsat for støjniveauer over 58 dB, steget i kommunen fra 48.000 til 63.500. Dette efterlader os med en usikkerhed om, hvorvidt den negative udvikling i virkeligheden er værre, end de foreldede tal antyder, og rejser spørgsmålet om, hvor alvorligt billedet vil se ud, hvis man beregner med de aktuelle tal for 2024.


Når vi ser fremad, står vi over for yderligere udfordringer med at forudsige, hvordan situationen vil udvikle sig om fem år. Med forventninger om genoptagelse af normal trafikvækst og igangværende infrastrukturprojekter kan vi forvente, at støjniveauerne vil fortsætte med at stige.


Dette understreger behovet for en proaktiv og fremadskuende tilgang i kommunens støjhandlingsplan, som både adresserer den nuværende støjvirkelighed og forbereder sig på fremtidige ændringer


Kompleks støjproblematik: behov for holistisk løsning

Kommunens støjhandlingsplan anerkender, at støjproblematikken er for kompleks til at blive løst med et enkeltstående tiltag. Derfor fremhæver planen nødvendigheden af at implementere et spektrum af løsninger.

 

Hastighedsnedsættelse

At reducere CO2-udledningen er en kernekomponent i overgangen til grøn mobilitet og skabelsen af en klimaneutral kommune.


Hastighedsnedsættelser på trafikerede veje kan spille en væsentlig rolle i denne proces. Ved at sænke hastighedsgrænserne, især på motorveje som Motorvej Syd, fremmes ikke blot en nedgang i støjforurening, men også en reduktion i køretøjernes brændstofforbrug og dermed deres CO2-udledning.


Dette vil understøtte Aarhus' målsætning om at blive en klimaneutral kommune. Det harmonerer med bredere initiativer for at fremme grøn mobilitet, herunder incitamenter til brug af elbiler, cykelinfrastruktur og offentlig transport. Ved at integrere hastighedsnedsættelse som en del af en omfattende klimastrategi, kan Aarhus Kommune demonstrere et konkret skridt mod realiseringen af deres miljø- og klimamål, som gavner både planeten og borgerne.

 

Tidligere forsøg med hastighedsnedsættelse

Vejdirektoratets forsøg på Holbækmotorvejen, hvor hastigheden blev sænket, har givet vigtig indsigt i støjreduktionens effektivitet.


Resultaterne viste en marginal støjreduktion på op til 1 dB langs det meste af motorvejen. For eksempel førte en nedsættelse af hastigheden fra 110 km/t til 90 km/t på tværsnit 3 til en støjreduktion på mellem -0,2 og -0,3 dB

 

Ifølge rapporten anses en ændring på under 1 dB som ubetydelig og er typisk ikke hørbar for det menneskelige øre.

I sammenhæng med en potentiel stigning i tungtrafikken relateret til fremtidige havneudvidelser, og med bevidstheden om, at lastbiler i forvejen er begrænset til 80 km/t, underbygger dette behovet for at tage højde for mere end blot hastighedsnedsættelser til 90km/t, for at nå markante og varige forbedringer i støjforureningen fra Motorvej Syd.

Tyskland har taget mere drastiske skridt på visse strækninger mellem Berlin og Hamburg, hvor hastigheden er reduceret til 60 km/t. Disse områder er klart markeret med skilte, der informerer bilisterne om, at nedsættelsen er på grund af nærheden til bymæssig bebyggelse. Sådanne tiltag tyder på en anerkendelse af, at støjforurening i boligområder kræver opmærksomhed og handling, selv på de store trafikårer.


Støjgunstige belægninger

Støjgunstige belægninger som poroelastiske og klimavenlige slidlag har vist potentiale for at reducere støj. De poroelastiske belægninger, som blev testet i EU-projektet PERSUADE, demonstrerede imponerende støjreducerende egenskaber, dog er deres holdbarhed begrænset.


Klimavenlige slidlag, der er mere modstandsdygtige over for slid og har en mere jævn overflade, har også potentiale til at mindske støjniveauet, selvom deres støjreducerende effekt over tid er uafklaret.


Støjgunstige belægninger kunne bidrage til at håndtere støjproblematikker i områder som dem ved Motorvej Syd. Selvom de ikke ene og alene kan bringe støjniveauer ned til grænseværdierne for nyt byggeri, kan deres anvendelse, især i kombination med andre støjreducerende tiltag som støjskærme, skabe en mærkbar forskel og forbedre livskvaliteten i boligområder udsat for trafikstøj.


Folkesundheden fortjener en handling

En støjhandlingsplan skal være mere end et dokument med intentioner; den skal være en forpligtende køreplan med klart definerede, finansierede projekter for at sikre en støjreduceret fremtid for borgernes sundhed og livskvalitet.


Aarhus Kommunes støjhandlingsplan 2018-2023 lægger op til nødvendigheden af støjværn, som eksemplificeret ved forslaget om en ny støjvold langs Aarhus Syd Motorvejen, men uden dedikerede midler står vi med en plan, der mangler vital substans.


Det er uklart hvor mange af de ti opfølgningsprojekter fra den forrige støjhandlingsplan der er blevet realiseret. Denne uvisse fremdrift skaber usikkerhed om planens effektivitet. Kontrasten bliver tydelig, når man ser til andre danske kommuner. Københavns Kommune har eksempelvis afsat 20 millioner kr. til støjreduktion, og Glostrup Kommune har etableret en støjpulje på en halv million årligt. Disse eksempler fremhæver, hvordan øremærkning af ressourcer direkte oversættes til handling og resultater.

 

Statens støjpulje

Det er afgørende, at Aarhus Kommune aktivt samarbejder med Folketinget og Vejdirektoratet for at sikre en del af statens støjpulje. Eksemplet fra Silkeborg Kommune, hvor man anvender en 50-50 finansieringsmodel mellem kommune og stat, demonstrerer effektiviteten af partnerskaber i bekæmpelsen af støjproblemer. Dette samarbejde har ført til etableringen af konkrete støjværn, som markant forbedrer livskvaliteten for de berørte borgere.


Denne model, hvor omkostningerne deles, sikrer, at store og nødvendige projekter kan udføres uden at overbelaste kommunens økonomi. Ved at adoptere en lignende tilgang kan Aarhus Kommune ikke blot adressere akutte støjproblemer men også opnå en mere bæredygtig finansiel struktur for fremtidige miljøtiltag. Desuden fremhæver dette behovet for robuste, forpligtende finansieringsordninger, hvor samarbejde mellem kommunale og statslige enheder er nøglen til realistiske og håndgribelige forbedringer i borgernes daglige miljø.


Inspireret af Silkeborgs succes bør Aarhus Kommune integrere denne praksis i deres støjhandlingsplan for at sikre, at planens mål ikke blot forbliver teoretiske ambitioner men omsættes til konkrete, levedygtige løsninger, der værner om borgernes sundhed og velvære.

 

Anbefalinger til Støjhandlingsplanen

  1. Styrk borgerinddragelse: Aarhus Kommune bør prioritere og formalisere borgerinddragelsen i alle faser af støjhandlingsplanen. Det er essentielt at fastholde regelmæssige dialogmøder mellem borgere, byrådsmedlemmer, fællesråd og grundejerforeninger for at sikre en kontinuerlig, åben og konstruktiv dialog. Dette vil ikke kun styrke tilliden mellem borgere og kommunale myndigheder men også sikre, at borgernes bekymringer og forslag bliver hørt og integreret i de fremtidige planlægninger.

  2. Etabler en kommunal støjpulje: Inspireret af succesfulde eksempler fra andre kommuner, bør Aarhus Kommune oprette en dedikeret støjpulje. Denne finansieringskilde skal specifikt målrette støjreducerende tiltag, herunder opførelse af støjværn og anvendelse af støjreducerende belægninger ved boligområder, hvor borgere er særligt udsatte.

  3. Aktivt partnerskab for statens støjpulje: Byrådet i Aarhus bør arbejde proaktivt med Folketinget og Vejdirektoratet for at sikre andel i statens støjpulje. Dette indebærer at etablere samarbejder om medfinansiering, hvor både stat og kommune bidrager økonomisk til større støjreducerende projekter. Ved at følge modeller som i Silkeborg kan kommunen opnå væsentlige forbedringer i borgernes livskvalitet uden at overbelaste kommunens budget

  4. Vurdering af afledte effekter ved nye projekter: Når Aarhus Kommune igangsætter nye infrastrukturprojekter, skal der fremover udføres en omfattende vurdering af de afledte effekter, herunder potentielle støjkonsekvenser. Det er vigtigt, at der inden projektets start sikres økonomiske og planlægningsmæssige rammer for støjbeskyttelse af de boliger, der kan blive negativt påvirket. Dette sikrer, at nødvendige støjreducerende foranstaltninger er en integreret del af projektet fra begyndelsen og understøtter en ansvarlig og bæredygtig udvikling i kommunen.

  5. Planlægning baseret på aktuel forskning og data: Det er afgørende, at Aarhus Kommune anvender de nyeste tilgængelige trafik- og støjdata i planlægningen af støjreducerende tiltag. Kommunen skal forpligte sig til kontinuerligt at opdatere og integrere den nyeste forskning i støjhåndtering for at sikre, at alle projekter er fremtidssikrede. Denne tilgang vil ikke alene øge effektiviteten af de gennemførte foranstaltninger men også sikre, at kommunens ressourcer anvendes på den mest effektive måde til gavn for borgernes sundhed og trivsel.

  6. Løbende evaluering af støjhandlingsplanen: For at sikre effektiviteten af støjreduktionsindsatsen, bør Aarhus Kommune indføre en procedure for løbende evaluering af støjhandlingsplanen. Denne tilgang skal omfatte regelmæssige opdateringer og vurderinger af implementerede tiltag, således at der kan foretages justeringer og forbedringer i realtid. Evalueringen bør ikke begrænses til de standard femårige intervaller, men derimod ske årligt for at sikre, at planen kontinuerligt reflekterer de aktuelle støjforhold og borgernes behov

 


Bilag A – Udtalelser fra bekymrede borgere

En samling af udtalelser fra bekymrede borgere i Stavtrup og Viby. Disse udtalelser stammer både fra et dialogmøde afholdt i lokalområdet samt fra individuelle høringssvar, som privatpersoner har indsendt.

 

“Vi valgte at købe et hus i et virkeligt dejligt naturskøn område. Desværre er det blevet sådan I løbet af årene, at vi ikke kan bruge de udendørs arealer længere grundet støjforurening fra Motorvej Syd. Støjgeneren er blevet så voldsom, at vi må bruge høreværn hvis vi vil drikke eftermiddagskaffe i vores have.”

 

“Da vi i købte vores hus, kunne vi gå ture og nyde det fine grønne område på begge sider af Motorvej Syd. I dag kan vi ikke længere besøge skoven eller Brabrandstien uden at blive stærkt generet af trafikstøj.

 

“Det er efterhånden ulideligt at opholde sig udenfor i Stavtrup og det gælder både i haven og når man bevæger sig ned til brabrandstien/døde å, for at gå i naturen eller går en tur igennem Stavtrup.”

“Da vi for mere end 30 år siden flyttede ind i vores hus nød vi naturen ved sø, skov og fredede engarealer. Vi kunne nyde vores have og terrasser og motorvejen var overhovedet ikke et støjmæssigt problem. Støjgenerne er taget til henover årene og støjniveauet er så højt I dag, at vi ikke længere kan opholde os på terrassen eller i haven. Aftenturen i Skoven og til engarealerne ved Døde å er også opgivet pga støjgeneren.

 

“Vi kan ikke sove med vinduet åbent, det er ikke til at opholde sig i fælleshaven eller på altanen. Gåture er ulideligt her, så vi må køre andre steder hen for at kunne gå uden støj... træls på mange måder og meget forstyrrende for krop, sind og sjæl!”

 

“Vi ikke kan opholde os i haven grundet det høje lydniveauet. Det vil betyde en bedre livskvalitet og være til daglig glæde hvis lydniveauet bliver sænket. Vi har flere gange overvejet at flytte pga trafikstøj.”

 

“Om dagen påvirker det vores generelle trivsel og lysten til at være i haven med vores børn. Når vi sidder i køkkenhaven, kan vi have svært ved at høre hinanden tale i et normalt toneleje, og aftener på terrassen giver ikke den ro, man kunne ønske sig. Når vi er ude for at nyde den ellers skønne natur, er det ikke fuglesang, men motorlarm, vi lægger mærke til. Om natten høres den ustandselige og konstante støj til langt ud på aftenen. Vi håber meget på, at der fremadrettet endelig kommer tiltag, som kan reducere støjen, så vi kan nyde at bo her uden at skulle bekymre os om vores og vores børns helbred.”

 

“Selv når vi sidder inde uden vinduerne åbne høres motorvejen.Støjen udenfor er mere end bare en summen. Det er stressende, og meget svært at nyde udendørs aktiviteter. Vi ønsker at søge væk fra Stavtrup, hvis ikke der kommer en holdbar permanent løsning på motorvejsstøjen.”

“Støjen er til daglig gene, til trods for at jeg flyttede længere væk fra motorvejen i Stavtrup. Der er nærmest ikke et sted i Stavtrup, hvor man ikke kan høre motorvejen.”

 

“Støjen fra sydmotorvejen er tiltaget i sådan grad, at den nu er til gene næsten dagligt. På de “gode” dage, hvor vind og vejr ikke er medvirkende til øget støj, høres en konstant summen. På de dårlige dage (og dem er der mange af) er støjen så voldsom, at vi ikke kan være indendøre med åbne vinduer, uden at vi kan høre en konstant larm. Når det er aller værst føles det som om, man står ude midt på motorvejen. Gener fra trafikstøj kan være medvirkende til udvikling af demens - det i sig selv burde være belæg nok for, at der bliver gjort noget for at nedbringe de mange støjgener, som efterhånden alle her i Stavtrup er påvirket af.”

“Vi ønsker virkelig inderligt, at der bliver gjort noget for at reducere støjen, så man en gang imellem også kan høre andet end bare bilstøj, når man bevæger sig uden for”

 

“Jeg kan høre trafikstøjen i mit soveværelse selv med lukkede vinduer og det er virkelig generende og stressende. Håber der snart kan blive gjort noget ved det så jeg kan blive boende”

 

“Det stresser min krop at trafiksummen hele tiden kan høres”

 

“På trods af det er en lille rækkehushave vi har, kan vi i være nødt til at råbe til hinanden for at have en samtale ved havebordet. Vi har været nødsaget til at rykke en børnefødselsdag indendørs, da støjen gjorde at ingen kunne høre hinanden og det derfor blev alt for højlydt. Haven bliver ikke rigtig brugt til afslapning, da den konstante susen stresser.”

 

“Vi generes dagligt af støjen, som tydeligt kan høres indenfor- selv med lukkede vinduer. Forår og sommer føles som et dårligt lotteri, da nogle dage på terassen kun lige er tålelige, mens mange andre dage er så utålelige, at vi må søge indenfor”

 

“Når støjen når sit højdepunkt, er det umuligt for os at finde ro og restituere fra arbejdet, selv når vi går tur i området. Støjen er så dominerende, at det føles som om, den forfølger os, og vi kan ikke engang slappe af og nyde naturen omkring os.”

 

“Om sommeren kan man ikke kan sove i haven om natten mere - støjen og summen fra motorvejen (og delvist Ormslevvej) er blevet for voldsom til at det er rart.”

 

“Jeg får en knude i maven over at mine børn og naboernes børn, som ofte leger længe i vores fine grønne områder”

 

“Selvom vi ikke bor lige op ad motorvejen, så kan vi altid høre den. Vi har købt hus med have for at kunne slappe af i haven og finde ro, men der er aldrig stille og ro. Når vi går ture i den skønne natur omkring Stavtrup, så bliver fuglefløjt og vind i blade overdøvet af larm fra motorvejene.”

 


 


 

205 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires


Les commentaires ont été désactivés.
bottom of page