top of page

Stavtrup Byfest - Musik, aktiviteter og fælleskab venter

Opdateret: for 3 dage siden

Der er noget at glæde sig til, når Stavtrup snart åbner. Skolens P-plads til årets byfest. Lørdag den 21. juni bliver p-pladsen forvandlet til et festligt centrum med musik, loppemarked, underholdning og aktiviteter for både børn og voksne.


Byfesten byder traditionen tro på et bredt program, hvor der er noget for enhver smag.


Musik og underholdning hele dagen

I teltet vil der dagen igennem være livemusik fra både lokale talenter og velkendte navne.

For de mindste er der planlagt et væld af aktiviteter, herunder highjumper, tarzanbane og hoppepuder.


Et arrangement for hele byen

Styregruppen for Byfesten ser frem til en dag fyldt med glæde og fællesskab. Og Cecilie, den nye tovholder i gruppen, udtaler: ”Byfesten er en vigtig tradition, hvor vi mødes på

tværs af generationer og fejrer vores by. Vi håber, at både lokale og gæster vil være med til at gøre dagen uforglemmelig.”


Overskuddet fra byfesten går til lokale initiativer og mange frivillige har meldt sig til at hjælpe med afviklingen.


Alle er velkomne

Byfesten finder sted lørdag den 21. juni fra kl. 09.00 til midnat og alle er velkomne til at deltage. Uanset om man kommer for musikken, maden, loppemarkedet eller samværet, er der lagt op til en dag fyldt med gode oplevelser og hyggeligt samvær.


Program:

• Morgenmad (se Facebook for bestilling) og fællessang

• Livemusik hele dagen

• Madvogne

• Tombolaer for børn og voksne

• High jumpers og hoppeborge

• Tarzanbane i hallen

• Tattoo-bar for børn

• Papirsblomster-workshop

• Vinsmagning v. Stavtrup vine

• Ølsmagning v. Sydbyens Bryglaug

• Loppemarked på skolens p-plads

• Åbent hus v. Amatør teatret og Stavtrup vandværk

…Og meget mere!


Se programmet Stavtrup.dk/byfest


Kunne du tænke dig at give en hånd med så søger vi altid flere frivillige. Ræk ud til en af os hvis der er noget du kunne tænke dig at bidrage med.



bottom of page