• Kirsten Aagaard

Om skoletanter og skoleonkler ved Højvangskolen

Opdateret: 11. apr.

Mød os for at høre nærmere d. 27. april kl 19.30 på Højvangskolen til ”Frivillig- og foreningsaften”.


På Højvangskolen er vi en gruppe, som er skolefrivillige. Vi følger typisk en klasse fra 0. til 4. klasse. Vi er i skolen en formiddag om ugen, og vi deltager ind imellem på andre dage, fx når der er temauger eller når klasserne skal på tur. Vi kan naturligvis springe over, hvis vi er på ferie, eller hvis vi fx skal passe børnebørn, så det er meget fleksibelt.


Vi bidrager til at børnene får en god skoledag ved at være en ekstra voksen i klasserne. Hvad vi laver tilrettelægges sammen med de faste lærere og pædagoger i klasserne.


Vi er alle meget glade for at være skoletanter og skoleonkler. Lærere, pædagoger og ledelsen er ligeledes meget glade for vores bidrag – og ja børnene nyder at vi er med, det er jo nok det vigtigste. Det kræver ikke særlige forudsætninger, så vi bidrager som vi hver især nu kan.


Vi vil gerne være flere, da skolen vokser, og vi vil gerne kunne være en skolefrivillig i alle klasser i indskolingen.


Har du lyst til at være skolefrivillig sammen med os, eller bare høre nærmere? Så er du meget velkommen til at kontakte undertegnede, jeg er koordinator for gruppen.


Mange hilsner


Kirsten Aagaard (Ses på billedet på øverste række, i midten)

25 36 06 08

kirstenaag@gmail.com


71 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

ENDELIG!