Til hovedsiden
De gamle gårde
Jarlsminde
Historien om stedet og gården i Stavtrup vil altid være knyttet til historien om den dansk-norske komtesse Juliane Marie Wedel Jarlsberg, som efter et omflakkende liv i Europa kom til Aarhus og Stavtrup og flyttede gården ud på marken og byggede det specielle og smukke stuehus, som stadig er bevaret. Gården er opført i starten af 1800-tallet og blev i 1997 opført i det nationale register over fredede bygninger og steder i Danmark.
Bente og Einar Rud Pedersen, som i dag er bosiddende på Jarlsminde, har skrevet en spændende bog om gårdens historie og ejerne gennem tiden. Herunder historien om komtessen, som var en usædvanlig kvinde med en enestående livshistorie. Bogen kan findes på lokalarkivet for Ormslev-Kolt, Hasselager og Stavtrup. Endvidere er der i arkivets årsskrift for 2025 en stor artikel om ”En særlig kvinde i Danmarkshistorien - Komtessen på Jarlsminde”
Jarlsminde hovedbygning i dag
Jarlsminde er opført omkring 1820, hvor lerjordsbyggeriet var særlig udbredt. Det vides ikke, hvorfor komtesse Juliane Marie Wedel Jarlsberg valgte at lade sin nye gård opføre i pisékonstruktion (stampet ler), men det er tænkeligt, at hun har hørt om byggemåden under familiens udlandsophold i Frankrig, eller mens hun boede i Nordsjælland.
Bemærk, at der ikke er udstykket øst for den nuværende Jarlsmindevej. I baggrunden kan man ane savværket på Ormslevvej
Grundet sin beliggenhed i Stavtrup og sit arkitektoniske formsprog medvirker Jarlsminde til at illustrere bredden i danske lerjordsbygninger. Stuehuset er et fint eksempel på lerjordsbyggeri, som er formgivet med udgangspunkt i tidens arkitektoniske strømning, klassicismen. Det lange stuehus med frontispice, symmetri omkring midteraksen, store vinduer og tegltag viser, at Juliane Marie Wedel Jarlsberg ønskede, at hendes bolig skulle symbolisere velstand og prestige, og huset har sikkert skilt sig ud fra bøndergårdene i Stavtrup. Desuden tyder valget af lerjord og pisékonstruktion på, at Juliane Wedel Jarlsberg har ønsket at anvende samtidens moderne og ressourcebesparende byggeteknik.
Reference til nutiden: I nutidens debat om klima og bæredygtighed forskes der meget i fremtidens byggematerialer. Mange har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i at udnytte det moræneler, som findes i rigelige mængder i Danmark. Også på dette punkt har komtessen været fremsynet med byggeriet af Jarlsminde for 200 år siden.
Hovedbygningen er hvidmalet med røde vingesten. Gesimser af murværk draperer
rundt om bygningen på alle sider og taget på gavlene er halvvalmet, mens kvistene er
valmet.
Huset indeholder en særlig jernovn med en vestalinde figur fra 1817, som komtessen medbragte fra Bærum Jernværk i Norge.
Gården består i dag af hovedbygningen i to etager og et udhus. Hovedbygningens midte er opdelt i en lille stue med en tilstødende havestue. Den østlige del har to stuer og ét stort rum, mens den vestlige del er opdelt i køkken og to mindre rum. Fra den centrale stue fører trapper udsmykket med klassiske balustre til overetagen, som har et badeværelse og en række rum.
Udhuset er opført af kampesten med gavle af gule teglsten og rummer et fredet bageri med ovn og et delvist nedgravet mejeri/malkerum.
Endvidere har både Stiften og Jyllands-Posten været på besøg og skrevet om livet nu til dags i en fredet bygning
Den lille skov ned mod engene i baggrunden blev kaldt Jarlsminde skoven, og her løber Brabrandstrien igennem. Til venstre for skoven ses Jarlsminde mark og eng med det karakteristiske enligt stående "Sparekassetræ"
Bispegården
Navnet Bispegården skyldes, at gården engang hørte under bispesædet i Aarhus.
I 1918 købte Aarhus Kommune den firlængede gård, Bispegården, der lå vest for Stavtrup Stationsby. Gården lå dengang i Ormslev-Kolt Kommune.
Bispegården skulle bruges som arbejderanstalt som supplement til Arbejderanstalten i Vester Allé – også kaldet Fattiggården eller Forsorgshjemmet. At gården både havde agerjord, skov og moseområder, blev ansat som en fordel, da fattiglemmerne kunne udføre forskelligt arbejde. Gården havde også et betydeligt svinehold. Under besættelsen blev beboere fra arbejderanstalten genhuset på Bispegården, da tyskerne havde beslaglagt bygningen i Vester Allé.
Den barak, som er bygget til stuehuset, er en gammel epidemibarak, som stod i haven på Århus Kommunehospital. Denne blev flyttet til Stavtrup i 1922, og den blev brugt i den periode, hvor den spanske syge huserede.
I 1930'erne og 1940'erne var det en stor begivenhed, når blandt andet børn fra fritidshjemmet i Vester Allé i sommerferien tog med Hammelbanen ud til Bispegården i Stavtrup. Her var åbne vidder og god plads at lege på i forhold til de trange kår i de små midtbylejligheder og baggårde. Gården blev gennem årene ofte brugt som feriekoloni.
Gården udvidede dens jordbesiddelser, da dén den 1. oktober 1963 forøgedes med omkring 29 tønderland, i forbindelse med at kommunen købte "Søholm".
Bispegården er stadig ejet af Aarhus Kommune, og siden 2004 har gården blandt andet huset kunstnerværkstedet Barakken.
Billedet er fra 1950. Bispegården ligger på Bispevej i Stavtrup.
Bådstedgård
Bådstedgård eller Bodstedgaard er et middelalderligt voldsted beliggende i Stavtrup i Kolt Sogn, Aarhus Kommune.
Voldstedet, der blev fredet i 1969, er en mindre borgbanke med omgivende voldgrav. Det består af en firesidet borgplads, ca. 34 x 50 m. Den er i syd, vest og delvis i øst omgivet af randvolde, hvis længde er henholdsvis 27 m, 29 m og 28 m. Randvoldenes indvendige højde ca. 0,50 - 1,5 meter, deres udvendige højde ca. 1,5 - 2 meter. Udenfor randvoldene er sænkninger, der har karakter af smalle, nu tørre grave.
I nord forbinder en uanselig grøft sænkningerne i vest og øst. I borgpladsens sydøstlige hjørne er volden sløjfet, og i sydvoldens vestlige ende er en betonstøbt kartoffelkælder. Randvoldene og den østlige grav er bevokset med træer. På den nordlige del af borgpladsen ligger en landbrugsejendom.
Fredningen omfatter borgpladsen samt randvolde, sænkninger og grøft.
Bådstedgård, Sydvolden set mod vest